BYHORNET

Prædiken ved konfirmation i Seem 5. maj 2019
2. søndag efter påske

Her i forsommeren går vi ind i valgkampe til Folketing og EU-parlamentet i Bruxelles. Vi vil få en masse debatter at høre, og politikere vil forsøge at overbevise os om, at netop de er de bedste hyrder for det danske folk herhjemme og ude i verden. Vi skal så hver især afgøre, hvem vi vil følge, om vi vil gå til højre eller venstre.
Her i Seem Kirke i dag ved konfirmationen sidder vi ved siden af hinanden uanset, hvad vi stemmer og hvilke politikere vi foretrækker. Her er det ikke politik, som det kommer an på, som jo altid er en heksedans i rundkreds fra højre til venstre eller fra venstre fra højre.
I kirken er der en anden akse, nemlig op og ned. Det betyder, der ikke bare er forskellige meninger, men noget der er sandt, godt, smukt. At lytte efter det, siger Jesus, er at følge ham som den gode hyrde.
Symbolet på, at han er vores hyrde, der vil sætte livet til for os, hænger ved opgangen til alteret. Det gamle kors fra 1500-tallet og vi har lige sunget til ham: ”Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det frelser af din nåde, stå mig bi når fjenden frister, ræk mig hånd, når øjet brister, sig vi går til Paradis.” Vi fornemmer vist alle, at de ord er en gåde, selvom vi anerkender, at det må være det bedste at have en hyrde, som vil ofre sit liv for mig og ikke en som stikker af, så snart fjenden kommer.
Derfor bærer mange kors og derfor hænger vi dem op, så vi har et symbol, et billede, som bekræfter os i, at selvom der findes ondskab, svigt, smerte og død, så er det ikke det grundlæggende i vores liv. Det grundlæggende er Guds magt, som bunder i kærlighed.
Når konfirmanderne går op til altret, så ser de på vendebilledet på kirkens sydvæg Korsfæstelsen, men når de går ned fra altret, ser de Opstandelsen. Det betyder, at vores tro er ikke en vintertro trods død, men en forårstro på grund af Opstandelsen. Kristus overvinder døden, og det skal vi følge ham i. Det gælder alle døbte uanset politisk overbevisning, der er intet som kan skille os fra Guds kærlighed – noget af det sidste som Jesus sagde til dem som korsfæstede ham var: ”Fader, tilgive dem, for de ved ikke, hvad de gør.”
Vi har en Gud, som vi altid kan vende tilbage til, når vi har været på afveje, er kommet væk fra det gode, det sande og det skønne, som verden er fuld af, fordi vi i egoisme, frygt eller ondskab har bevæget os på vores egen vej.
For der er et op og ned i vores verden, når vi tror og vi finder ud af at det vigtigste er at følge den gode hyrdes røst – Det vigtigste er ikke politik - det er min erfaring fra mange samtaler i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse. Det vigtige fornemmer man her er noget andet: Ens barn, at man kan give det et godt, kærligt hjem med gode værdier, at de kan få nogle gode voksne tæt på sig og man vælger faddere ud fra det – skal man tage venner eller familie? Aldrig har jeg hørt overvejet om man skal tage socialdemokrater eller venstrefolk. Ægteskabet er vigtigt, at man kan få samlivet til at fungere med ens kone eller mand, for det er jo svært, selvom man elsker hinanden og alle kender skilsmisseprocenterne og alligevel vover man pelsen, måske endda en gang til eller to gange til, for det er godt at være to og ikke godt at være alene. Venner er det vigtigere, man tænker på sine venner, på om familien kan forliges og på de der ikke kan være med, fordi de er døde, men som har betydet meget for en. Ved begravelsessamtalen, som næsten er det smukkeste, kommer alle de karaktertræk, spor og minder frem, som har bundet familien sammen eller betydet særlig meget for børn og børnebørn og ofte i dag også oldebørn. Her kommer savnet frem, men også det kristne opstandelseshåb, som ikke kalder døden vinter-tilintetgørelse, men forårs-opvågning. Man får fokus på, at det gode og skønne og sande ikke bare er meninger, men gode gaver som Gud har givet os gennem familie, børn og venner – og så også gennem naturens gaver, som vi en dag som denne ikke kan overse; At der igen i år på vores lille klode i et enormt univers kommer korn frem på markerne, som vi kan høste, forarbejde, bage og spise, er jo en mindst lige så stor og uforklarlig gåde som opstandelsen fra de døde, men når vi ser disse ting som gaver fra den gode hyrde, behøver vi blot at sige tak.
Så uanset, hvor vi sætter vores kryds ved valgene, så skal vi som kristenmennesker huske, hvad der er det grundlæggende for livet. For når der som i kirken er et op og et ned i verden, hvor der er godt og sandt og skønt, så er politik jo bare som medicin man som samfund tager, hvis man er syg, men når man kan leve godt med sin familie, når der hersker sikkerhed og man kan tale og tænke frit, så er medicinen ikke nødvendig længere, så lægger man den på hylden. Så efter at have siddet på kirkebænken sammen, kan vi gå til fest og valg uden krampagtighed og surhed, for der er vigtigere ting i verden, som den gode hyrde siger.
      Torben Bramming
Skallebækhus møder, tirsdage kl. 10-11.30
17.9 Sognepræst i Vilslev Ole Witte Madsen fortæller om sin slægts historie i Børsmose
22.10 Søren Mulvad: ”Christoffer Nielsen Bondegård, Varming og hans oplevelser.”
19.11 Torben Bramming fortæller en heksehistorie fra 1600-tallets Ribe

Udflugt til Kaj Munks præstegård
3. september 9.30-18.00
Bus fra Margrethegården 9.30, Skallebæk 9.45, Bakkevej 9.50, Høm Brugs (Hallmann)  10.00
Kl. 12.00 middag Vedersø Kulturcenter
Kl. 13.30 fortælling i Vedersø Kirke og Kaj Munks Præstegård
Kl. 15.30 Kaffe, boller og lagkage i Kaj Munks præstegård
Kl. 16.00 Afgang mod Ribe
Kl. 18.00 Forventet ankomst
Pris 150,- som bedes medbragt i kontanter
Tilmelding inden 19. august til Gurli Petersen på tlf. 7178 8709

 

Kirketider:
Søndag d. 26: maj 5. søndag efter påske. Der henvises til Domkirken
Torsdag d. 30: maj Kristi Himmelfart. Der henvises til Domkirken
Søndag d. 2: juni 6. søndag efter påske. Der henvises til Domkirken
Søndag d. 9: juni 10.00 Pinsedag. Torben Bramming. Kirkebil
Søndag d. 16: juni  10.00 Trinitatis. Signe von Oettingen. Kirkebil
Juli er kirken lukket på grund af ferie.
Søndag d. 4: august 10.00 7. s. e. Trin. Torben Bramming. Kirkebil
Søndag d. 11: august 8. s. efter Trinitatis. Der henvises til Domkirken
Søndag d. 18: august 9. s. e. Trinitatis. Der henvises til Domkirken
Søndag d. 25: august 10.00 10. s. e. Trin. Signe v. Oettingen, Kirkebil
Søndag d. 1: september 11. s. e. Trin. Signe . Oettingen, Kirkebil
Søndag d. 8: sept. 10.00 12. s. e. Trin. Der henvises til Domkirken
Søndag d. 15: sept 10.00 13. s. e. Trin. Torben Bramming Kirkebil

        
Midsommerkoncert ved Seem Kirke den 21. juni kl. 19,30.
Gram Mandskor, der tæller 30 medlemmer, afholder på årets længste dag koncert i skoven ved Seem Kirke. Under ledelse af Christian Bennedsen fra Arnum vil koret synge et varieret repertoire, der passer ind til tiden og stedet.
Koret har eksisteret i mere end 100 år – sidste år havde man 110 års jubilæum! Medlemmerne kommer fra store dele af Sønderjylland, også fra vore to nabosogne Spandet og Roager.
Svigter det gode sommervejr, rykkes koncerten ind i kirken, men ellers foregår den i det fri under egetræernes kroner, med udsigt over engene neden for kirken. Man bedes selv medbringe stole, hvis man vil have en siddeplads. Menighedsrådet er vært ved et udendørs kaffebord, og alle er velkomne. Der er gratis adgang.
      Seem Menighedsråd

MIDSOMMERKONCERT
Med Gram Mandskor

Hør koncerten i den lyse sommeraften i skoven ved Seem Kirke,
mens solen synker mod horisonten over Ribe by.
Koncerten finder sted på årets længste dag
FREDAG DEN 21. JUNI KL. 19,30
Der vil i koncerten også være fællessange.
Koncerten afholdes af Gram Mandskor, og menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.
Alle er velkomne – gratis adgang
Seem Menighedsråd
Læserbrev
Spørgsmål til Sognepræsten
På salmenummertavlerne i Seem Kirke er der afsat plads til salmenumre, som skal synges før og efter Skriftemål. Men skriftemål foretages ikke længere. Hvorledes gik det for sig tidligere og hvornår og hvorfor bruges det ikke mere?
      En kirkegænger

Gåtur i Varming Bakker
Skallebækhusets Aktivitetsforening arrangerer gåtur i Varming Bakker søndag d. 11/8 kl. 14.00.
Vi mødes foran Savværket på Varming Vesterby.
Turen er ca. 3 km. Man er velkommen til medbringe kaffe og kage til fælles "kaffebord".
Alle er velkomne, også ikke-medlemmer.
  Bestyrelsen for Skallebækhusets Aktivitetsforening

Jernbanestation i Seem
Det lyder som en vittighed, og ikke desto mindre er det sandt, at Seem Sogneråd i januar måned 1909 behandlede en skrivelse fra Ribe Byråd vedrørende et baneprojekt fra Ribe til Landegrænsen ved Egebæk, hvor den skulle forbindes med Den slesvigske Kredsbane (Æ Klejnbahn). Der blev nedsat et udvalg, som skulle forhandle banens  retning og tilskudsmuligheder. Referaterne fra sognerådsmøderne indeholder ikke mere om sagen, der som bekendt aldrig blev til noget,      sm 

Smid det ikke ud
Dit lokalarkiv passer på historien. Lokalarkivet er lokalsamfundets hukommelse og rummer allerede en stor kiste, fyldt med oplysninger om Seem Sogn, beboerne og husene samt om mange emner i øvrigt. Lokalarkivet giver et billede af lokalsamfundets udvikling fra oldtid til nutid, - dog med hovedvægten på de seneste 200 år. - Din hjælp er nødvendig til fortsat at udvikle vores viden. Støder du på noget i skuffen, på loftet eller i kælderen, som kan være af interesse, så tænk på arkivet. Giv papirer, breve, dagbøger, fotos til god opbevaring for eftertiden. Alt vedrørende erhverv, husholdning, foreninger modtages og bevares. Forsikringer, lejekontrakter, skøder, attester, stamtavler, stilebøger, regnskaber – alt har interesse.   sm

Dådyr
Ved den seneste istids begyndelse forsvandt dådyret fra hele Europa, men fandt ophold i Tyrkiet og Mellemøsten. Herfra er dådyret i nyere historisk tid genindført i en række europæiske lande. Senere blev dyret indført i fem verdensdele: New Zealand, Japan, Tasmanien Argentina og Sydafrika.
I Danmark blev dyret sandsynligvis allerede indført omkring år 1200 som prydvildt i dyrehaver hos adelige og kongelige. Nogen mener, at dyret allerede blev ført til Danmark i vikingetiden. Dåvildtet har udviklet sig fra kongeligt til folkeligt vildt, som kan opleves af alle, også her i sognet.    (Efter ”Natur & Miljø”)

Med et smil
Læreren fortæller om Dommedag: Tordenen buldrer, lynene knitrer, bjerge vælter, huse styrter sammen …
Lille Torvald: Får vi så fri fra skole?

Ordsprog
Man må nytte tiden, sagde manden, han tævede konen, da der kom en regnbyge.

Hvis nogen gerne vil se tidligere analyserapporter, vedrørende pesticider, kan man henvende sig til Henning Nissen på tlf. 20513352 eller mail henningnissen@live.dk

Unyttig viden
Verdens første fodboldkamp, der blev vist i TV, fandt sted 1937. Det vat Arsenal, der spillede en træningskamp mod sit egetreservehold.

Kvindefodbold var ikke tilladt af det tyske fodboldforbund før i 1970. Grunden blev angivet som ”af æstetiske årsager.”
-
Det fortæller lidt om fyringsrisikoen i den tyske Bundesliga, at den gennemsnitlige ”levetid” for en træner 1998-2009 lå på 1,2 år. Det gjorde sig gældende, at jo flere landskampe en træner havde spillet, des hurtigere blev han fyret.
Nyt fra bestyrelsen i Høm Forsamlingshus 
Formandens (Ole Madsens) beretning:
Det sidste år er forløbet med følgende: afholdt bestyrelsesmøder, passet barvagten til sportsfesten, vildtaften planlagt. Gymnastiksalen blev malet af badmintonpigerne efter at Tom Pedersen, Berit Thomsen, Hanne Rise samt Anders Thomsen pillede ribbene ned. ”Landsbypedellen” blev bestilt ved kommunen til at male entre og sal. Opvaskemaskinen gik i stykker ved Jytte og Henriks sølvbryllup. Der er indkøbt en ny, mellemgod model til kr. 40.000. Tulipanvognen har sponsoreret kr. 15.000 hertil. Der er indkøbt nyt kaffestel, så der er ens porcelæn til alle, og alle kaffekopper passer til alle underkopper. Hanne Krongaard og Jytte Jensen har valgt modellen. Der er erhvervet nye borde i plastik som supplement. Der har været problemer med tagrenderne så Valdemar Thomsen fik våde fødder. Det er nu fikset. Lejligheden har stået tom i 10 måneder. Er nu lejet ud igen. De nye lejere kunne ikke finde ud af at passe fyret, så den opgave har Egon Christensen overtaget. Der har været ca. 30 udlejninger af Forsamlingshuset i det forgangne år. Hanne Krongaard passer udlejningen. Stine Jensen har overtaget rengøringen og Jytte Jensen har ikke klaget over rengøringen siden. Heise Blom passer rivning af grus. Valdemar Thomsen slår græs. Egon Christensen og Erik Krongaard har lavet gravearbejde sammen med Tom Pedersen og Mogens Blom.
Alt i alt: 2018 blev et dyrt år pga. opvaskemaskinenedbrud. Gymnastiksalen lejes ud til badminton og gavner forsamlingshusets økonomi. Salg af skrot giver også en pæn indtjening – lidt over kr. 10.000 i 2018. Det indsamlede skrot får lov til at ligge og ”pynte” hos Hanne og Erik Krongaard indtil salg. De frivilliges hænder, areal og redskaber gør, at tingene løber rundt – så tak til alle for den indsats I yder!
Herudover er der et par ekstra bemærkninger:
Tulipanvognsudvalgets medlemmer er som følger: Margrethe Jensen (menighedsrådet), Søren Mulvad (arkivet/Skallebækhuset), Mogens Johansen (jagtforeningen), Kathrine Højtoft (idrætsforeningen) og Ole Madsen (forsamlingshuset). Fungerer således som bindeleddet mellem vores foreninger. Tulipanvognsudvalget står for Mortens-aften, fastelavn og juletræsfest.
Vildtaften 2019 forløb rigtig godt og gav et pænt overskud, så tak for opbakningen til dette.
Ved generalforsamlingen blev regnskabet godkendt. Der var ingen indkomne forslag
Valg til bestyrelsen: Ole Madsen, Mogens Blom og Hanne Rise på valg og alle genvalgt. Tom Pedersen og Berit Thomsen ikke på valg. Suppleanter: Kristian Sommerlund og Lone Møller Hoffman. Revisor: Anker Madsen (genvalgt), Flemming Christensen (ikke på valg), revisor suppleant: Oluf Christensen
Ved eventuelt: Hanne Krongaard spørger om der kan laves mere strøm så der er nok, derudover stik med jord til salen. Ole Madsen svarer, at det arbejdes der på.
Ordstyrer var Jesper Andersen, referent: Hanne Rise

Kirkegården
Det er rigtig flot med ændringerne og den nye plæne i vestsiden af kirkegården. Vi synes dog ikke så godt om gruset på gangene, især fra porten og ned til kirkens indgang. Det er vanskeligt at færdes der med rollator, fliser eller stenmel havde været bedre. Det har vi god erfaring med fra parken i Arnum. En anden sag er gravstenene i mindelunden. Vi er meget kede af, at de skal fjernes. Vi går ofte en tur og mindes de personer, vi kendte gennem tiderne. Vi fik fortalt, at nogle af dem er bevaringsværdige, men forstår ikke, hvordan de udvælges. Vi er født og her levet størstedelen af vores liv her i sognet, hvor der aldrig har været standsforskel. Vores forslag er, at alle gravsten fra nedlagte grave sættes på kanten af den nye plæne langs vestsiden. Vi er kede af, at bestemmelsen om fjernelsen af gravstenene er taget uden at der har været en debat, om der er stemning for dette. Stenene fortæller en slægts- og sognehistorie, og det kan ikke være en økonomisk belastning at beholde dem.
     Maja og Kristian Feddersen
Svar på læserbrev:
Som menighedsråd er det altid rart, når ens beslutninger bliver modtaget positivt.
Og skal vi sige det selv, så mener vi egentlig også, at vi har fået en flot kirkegård. Der er selvfølgelig stadig ting, der kan gøres og forbedres - vores ønskeliste er også lang. Øverst på listen står netop ”etablering af gangsti fra porten til kirken” – og i skrivende stund, er Gert allerede gået i gang med dette.
Umiddelbart kunne man mene, at en lille gangsti ikke kan koste alverden. Men det er også vores opgave at sørge for økonomien hænger sammen og at prioritere det vi mener er vigtigst – og gangstien er vigtig.
En anden ting er gravminder fra sløjfede gravsteder. Når et gravsted sløjfes, tilhører gravmindet de efterladte. Det er meget sjældent, at efterladte gør krav på disse, oftest kasseres de sammen med resten af gravstedet. I enkelte tilfælde skønner provstiet, at gravminder kan være bevaringsværdige. Eksempelvis hvis gravmindet er over 100 år gammelt, er kendetegnende for en tidsperiode, er udført af en anerkendt kunstner etc. Oftest stilles disse gravminder op langs kirkegårdens stengærde eller i en mindelund.
I Seem menighedsråd har vi valgt at lade de bevaringsværdige gravminder forblive en del af kirkegården, selvom de efterladte har valgt at sløjfe gravstedet.
Mindelunden vest for Seem Kirke blev anlagt for ca. 15 år siden af vores daværende graver. Mange sten står i dag usikkert og med fare for at vælte. Skal mindelunden bevares, er det provstiets holdning, at den skal reetableres indenfor kirkegårdens stengærde. I Seem menighedsråd har gangstien til kirken en højere prioritering end etablering af et en mindelund med gravminder, der af provstiet, ikke skønnes bevaringsværdige.
Med venlig Hilsen     Seem Menighedsråd
 

PRÆMIESPIL

Marts:     April:
Niels P. Nielsen, 1. pr.   Flemming Knudsen, 1. pr.
Inge og Leif Schmidt, 2. pr.  Rita og Egon Christensen, 2. pr.
Valdemar Thomsen, 3. pr.  Svend Beier, 3. pr.
Erling Riis, -    Verner Hansen, -
Flemming Olesen, -   Vera Christensen, -
Jens P. Sørensen, -   Ida Petersen, -
Susan Bondig, -   Jens Kr. Pedersen, -
Helle Berg, -    Steffen Mærsk, -
Søren E. Kristensen, -   Aksel Poulsen, -
Vera Christensen, -   Anni E. Hansen, -
Ingrid Olesen, -   Søren Jørgensen, -
Lene Jacobsen, -   Flemming Olesen, -
Jenny Bjerregaard, -   Morten Bleeg, -

Nyt fra UIF

Der spilles fodbold på livet løs, skønt at se den store opbakning på stadion, når pølseboden har åben. Alle vores turneringshold ligger nummer 1 eller 2 i deres pulje – godt spillet. Rasmus Karkov er træner for vores miniput børn fra 2-6 år, her er der stor tilslutning og vi håber, det holder ved. Vi har været rundt for at samle sponsorater til klubben og vil gerne takke for alle bidragene. På vores facebook- side Høm/Seem UIF, kan man se de sponsorer, der har en passiv kontrakt og på gavlen af klubhuset er tavlen opdateret med vores metalsponsorer. Vores projekt renovering af klubhuset er færdigt, det er blevet rigtig godt. Hele projektet er dækket via fondsbevillinger. Sportsfesten er lige om hjørnet og vi satser på solskin og højt humør hele ugen.      Kathrine

Det nyrenoverede
Klubhus

 

Stolestaderne i kirken

En af vore historikere har gjort opmærksom på, at det hedder stolestader, fordi man tidligere enten stod eller knælede deri. Forud for reformationen har der næppe været ordinære pladser i kirkerne, enhver måtte finde sin plads på gulvet, - de fornemste nok forrest. De formuende sørgede selv for at lade et sæde forarbejde til brug i kirken. Efter reformationen, hvor kirkerne blev berøvet deres pengemidler, greb man til at lade sognefolkene købe sig siddepladser i kirken. Regeringen anbefalede, at de, der var mest gavmilde imod deres sognekirke, fik de øverste pladser. Efterhånden blev disse pladser arvelige for beboerne på en ejendom. Men der var talrige anledninger til at blive uens om rangfølgen alligevel. Et eksempel fra Stockholm fra 1636: Ved en begravelse kom den franske og den danske minister i åbent slagsmål i spørgsmålet om, hvem, der skulle sidde øverst, de ”finge hverandre i Håret og gik derpå løs på hinanden med Kårderne, så flere Fruentimmere besvimede.”
Stolestadestriderne fortsatte gennem flere århundreder, også i Seem Kirke, hvor ingen ville vige sin plads, selv om andre kunne have krav på den. Der kom flere gange korporlige slagsmål ud af det ”deres Kirkegang mere til Trodsighed og Forargelse end Opbyggelse,” skrev præsten.       sm

 

 

Hvordan kristendommen forandrer os
Torben Bramming
Vi plages denne tid af, at vi alle skal mene noget om alting, at vores mening skulle være så unik, at man må tage den til efterretning, at ens meninger ikke må blive krænkede, for ens mening er ligeså rigtig som alle andres. Vi bombarderes med meningsmålinger, evalueringsskemaer og tilfredshedsundersøgelser.
I Folkekirken har vi for tiden en debat kørende om dåben. Her vil nogen afskaffe det nuværende dåbsritual for at få et som passer til nutidsmennesker, og det de synes i det 21. århundrede ellers vil det 21. århundredes mennesker vende ryggen til kristendommen siger man. Der skal altså ikke bare ændres i forældede udtryk og ord, men i indhold. Dåben må ikke længere være noget som frelser og gør os til Guds børn, for det sætter skel, siger man, og er der noget man ikke må i dag, er det at dele op i dem og os, siger man. Kristendommen skal altså ikke bare være forståelig, men den skal være acceptabel og spiselig.
Nu er der jo ikke noget galt i at ville forstå ting og kunne lide det man hører. Men verden bliver altså mindre end den i virkeligheden er, hvis den skal skæres over en læst, der går ud fra, hvad vi sådan alle sammen generelt tror og kan blive enige om vi kan lide. Pointen med evangeliet, der betyder godt budskab, er jo, at det fra hyrderne på marken og til i dag overgik vores forstand, hvad der blev sagt, men at det alligevel er sandheden og et godt budskab. Vi får i evangeliet noget at vide som vi ikke vidste: at barnet, Jesus fra Nazareth, er Kristus vores frelser og forsoner. Det må vi acceptere, at kristendommen handler om, uanset om vi kan forstå det eller lide det. Men vi kommer i vor tid mere og mere til at ligne børnene, der sidder i en sandkasse i en skyggefuld storbybaggård og laver mudderkager, og ikke gider tage med til havet og stranden, fordi de aldrig har været der og de ikke kan forestille sig at skulle ud af deres komfortzone. Men hverken for kong Herodes, de vise mænd, disciplene, hyrderne eller os i dag har kristendom handlet om at vi skulle kunne forstå og acceptere Kristus på vores præmisser. Tænker man efter, tror jeg de fleste vil være enige om, at selvom vi kan synes, vi selv er meget åbne og tolerante, så kan vi ikke ønske, at sandheden om verden er noget som afhænger af vores tilslutning. Man forveksler så soppebassinet i sandkassen med verdenshavet.
I dagens evangelium hører vi da også, at det ikke er så vigtigt, hvad vi mener om Gud, men derimod, hvad Gud har at sige til mennesker og det viser Forklarelsen på Bjerget. Forklarelse betyder her to ting. Det kan betyde at fortælle en noget, så vedkommende forstår det og det kan betyde at belyse noget, som har været dunkelt. Det er det sidste som sker for Peter og Johannes. De får belyst noget om den Jesus fra Nazareth de følger, fordi de tror på ham, og på den måde ligner de ikke de børn fra baggårdslegepladsen. For de forlod alt og fulgte med til havet og stranden. Men hvis vi skal sammenligne stranden og havet med bjerget som Jesus og hans tre disciple nu er kommet på, så ser man igen, at de misforstår Gud, idet de tror, at de forstår. De vil gerne fastholde det skønne øjeblik, så de siger som Faust i Goethes digt om øjeblikket: Verweile doch, du bist so schön – Lad tiden stå stille, det er så smukt her lige nu. For det de ser, er jo at Moses, som kom med den gamle pagt ned af bjerget og profeten Elias, som skulle komme forud for Guds søn, de anerkender, at Jesus er Kristus, at han er den nye pagt, som Gud indgår med menneskene. De ser deres frelser og forsoner. Derfor vil de blive på bjerget og bygget hytter. Men kristendommen handler ikke om lejrbål og hygge. Det handler om at gå ud i verden på en pilgrimsfærd kunne man sige, hvor man spreder budskabet om, at vi har et hjem i Himlen, et evigt liv, at vores mål ikke er at vinde verden og have det godt i forbruget af alle dens goder og rigdomme, men at vende hjertet det rigtige sted hen mod Guds rige og mod ens næste. I Guds Rige er det evige liv som en behagelig spadseretur i en skøn have en sommermorgen, men her i verden er det en anden sag. Vi kan se det udenfor på Valdemar Sejrs trekantsrelief: Kom alle fattige og besværede, lad os drage til Guds bjerg, står der på fanerne englene holder, og som indkranser billedet af det himmelske Jerusalem, hvor Kristus er konge. Under dem strækker alle menneskene sig frem, Valdemar med korset i hånden, som han får rakt af jomfru Maria, det er jo fra den katolske tid, men hun siger fuldstændig det samme med den gestus, som Kristus siger til Peter, Jakob og Johannes: Hvis I troede, vi skulle bygge Himlen på jorden her, hvis I var ude efter noget som ændrede denne verden fra et sted, hvor vi var på vej mod Guds Rige, til at sted med permanent ophold, og I tror at menneskers sjæl kan tilfredsstilles i et sådant jordisk paradis, så tager I fejl. Alle steder, hvor man har prøvet på det har man hurtigt mistet sine illusioner – og aldrig et øjeblik for tidligt. Det er det, korset betyder, at det er et kors og det skal være et kors at vandre på jorden. Livet er intet glansbillede, hvad enten det tegnes som børn der leger i en have eller stærke, smukke arbejdere foran deres traktor. Livet er hårdt og livet slutter engang for alle, sådan er det. Men at vores liv slutter og dermed vores pilgrimsfærd på jorden er ingen katastrofe, som Jesus siger til de forvirrede disciple, som pludselig ikke forstår noget længere og ikke kan lide det de hører. For det de ser på bjerget, betyder meget mere, meget mere glæde, meget mere liv end de kan forestille sig, det betyder Kristi opstandelse og vores opstandelse. Og at blive sendt ud på denne pilgrimsfærd betyder ikke, at man skal kimse ad lidelser på jorden – det er uden tvivl de mennesker som sikrest har troet på det evige liv, der har gjort mest for mennesker i nød i dette liv. Nej, Forklarelsen på Bjerget betyder, at vores livs bog ikke slutter med døden, men at hvert kapitel også derfra bliver bedre end det forrige. Det er ikke sådan at forstå, at troen på Jesus fra Nazareth kan gøre det, men det er en invitation til at besøge havet og stranden og ikke blive i baggården med mudderkagerne.

Skulle kirkebladet/BYHORNET blive væk, kan man altid se kirketiderne på kirkens hjemmeside: seem-kirke.dk

Unyttig viden
I Bogen Unyttig Viden 2 kan man læse at verdens ældste hotel ligger i Japan og er drevet af den samme familie siden år 717, altså 46 generationer.

Mariæ Bebudelse i Seem Kirke
SØNDAG DEN 7. APRIL KL. 19,30

Duo Danica består af Merete Hoffmann på Obo og Asger Troelsen på orgel. De gæster Seem Kirke på Mariæ Bebudelsesdag søndag den 7. april kl. 19,30 med et program bestående af værker af Buxtehude, Telemann, Langlais samt fællessalmer.
Merete Hoffmann er ansat som solooboist ved Aarhus Symfoniorkester og har i mange år optrådt som solist i ind- og udland.
Asger Troelsen er organist og kantor ved Ravnsbjergkirken i Viby, og også han har en omfattende international koncertvirksomhed bag sig.
Duo Danica ser det som sin fornemste opgave at udbrede kendskabet til ny kirkemusik samt barokmusik i konstellationen obo/orgel. Med det formål har duoen optrådt ved mange kirkekoncerter og har udgivet flere CD’er.
Efter arrangementet er menighedsrådet vært ved en kop kaffe.

Gratis mad
Den efterhånden tyndslidte vittighed: ”I dag skal jeg have min  livret: Gratis mad,” har en lidt dyster baggrund. Under Den anden Verdenskrig, hvor fødevaremanglen voldte mange problemer, udkom bogen ”Gratis Mad”, som blev solgt i stort oplag. Bogen indeholder en række opskrifter, som tager udgangspunkt i grøftekanten. Mængder af de vilde urter er som bekendt både spiselige, velsmagende og vitaminrige. Prøv selv følgende:
Grønne blade, skvalderkål, nælde, mælkebøtte og fuglegræs hakkes. 20 gram smør eller olie brunes på pande og de hakkede urter kommes i. Der røres til bladene er gennemvarme og faldet sammen, så smages der til med salt og citronsaft, evt. eddike. Retten serveres på ristet brød.        sm

Fyrrenålesuppe
I forlængelse af rubrikken ”Gratis mad” bringes her en opskift, som næppe bruges længere:
Fyrrenåle afkoges, og nålene sies fra. Den grønne suppe tillaves som andre saftsupper (f.eks. hyldebærsuppe) og serveres med kammerjunkere eller ”Arme Riddere.” Nålene har et højt indhold af C-vitamin og kan tillaves også i vintertiden, hvor behovet for dette vitamin et stort.      sm
 

Ugler i mosen Der er et stumt ”v” i en række danske ord, for eksempel sølv. I tidligere generationers udtale kunne man heller ikke høre v´et i kurv, som udtaltes kå´r, gråspurv som hed gråspå´r, gulv, som hed gul´, og måske flere steder. De nye generationer har tilbøjelighed til at udtale de v´er, som før har været stumme, så man hører tungebrækkende forsøg på at vride de arme v´er ind i ordene. Også ulv udtaltes tidligere uden tydeligt v, ul´, hvad endnu høres, og flertalsformen hed ”uller”. Ordet er i senere tid misforstået, så talemåden ”Der er uller i mosen” er blevet til det uforståelige nonsens ”Der er ugler i mosen.” Ugler er ikke farlige, men det er ulve. Når der er ulve i mosen, skal man tage sig i agt.   sm

Pendulord

Det ejendommelige fænomen, at ords betydning ændres fra den ene generation til den næste, kaldes pendulord. Det vil sige, at betydningsindholdet svinger. Det almindeligst nævnte pendulord er Bjørnetjeneste. De ældre, som kender historien om bjørnen, der ville jage en myg bort fra sin herres pande, og kastede en stor sten på myggen og derved dræbte manden, ved nok, at ordet oprindeligt betyder en tjeneste, gjort i god mening, men med et uheldigt udfald. Yngre sprogbrugere mener, at ordet står for en stor tjeneste.
Det samme gælder ordet billig, hvis egentlige betydning er rimelig. Altså et billigt argument er et rimeligt argument, mens et ubilligt argument er ulogisk og urimeligt. Yngre sprogbrugere vil nok mene, at et billigt argument netop er urimeligt, mens ordet ubillig synes at være gledet helt ud af almindelig sprogbrug. - Vi skal derfor være opmærksomme på, hvordan vores samtalepartner bruger sine ord, så misforståelser undgås.      sm
 

Plastik
I Danmark produceres årligt 340.000 tons plastikaffald, heraf genanvendes de 36% og 63% forbrændes. Den sidste procent (= 3.400 tons) ender i naturen. På verdensplan produceres 260 mio. tons plastaffald, hvoraf kun ca 18% genbruges. Verdenshavene forurenes årligt med 8 mio. tons plastik. I Nordeuropa er Skagerrak et af de hårdest ramte områder på grund af strømforholdene i Vesterhavet. Hvert år skyller 1.000 tons plastik op på den jyske vestkyst.
(Politiken 17/1 2019)       sm

Gamle konfirmander
Jeg har været i gang med at registrere fotos af de mange gamle konfirmandhold, der har været i Seem Kirke siden 1918, hvor det første foto stammer fra. Ikke alle hold er blevet fotograferede, men jeg tror, at det kunne være muligt at finde disse årgange:
1951 – 1954 – 1955 – 1959 – 1961 – 1962 og 1963.
Mon nogen ligger inde med et af dem og vil udlåne det til kopiering?        sm

Erasmus Montanus
I 1989 blev Holbergs komedie Erasmus Montanus opført på scenen i Høm Forsamlingshus. Skuespillerne blev fotograferede, men lokalarkivet savner billedet. Ligger nogen inde med et eksemplar, som jeg må låne og kopiere?     sm

Byhornet
Første nummer af Byhornet blev udgivet marts 1986 med det formål, at ”… indensogns fortælle om stort og småt”. Det har bladet nu i mere end 30 år forsøgt at leve op til. Blandt andre formål skulle udgivelsen af dette blad modvirke de tendenser til centralisering, der allerede den gang var begyndt at gøre sig gældende. Man følte, at der var lange fingre ude efter de mindre samfunds vitale organer, men redaktionen kunne fortælle, at dels den lokale skole, dels det lokale forsamlingshus var optaget hver eneste ugedag af aktiviteter.
Der blev opfordret til, at sognebeboerne indsendte stof og bekendtgørelser til bladet, hvad også er sket, - og således skal det være. Annoncørernes bidrag holdt Byhornet kørende gennem mange år, men siden Kirkebladet blev sammenlagt med Byhornet, har annoncørernes bidrag alene dækket omdelingen ag bladet. (Vidste du godt, at bladbudet kører omkring 95 km for at omdele et nummer?) Der er stadig fire af de oprindelige annoncører, der holder deres annonce kørende, - tak for det. Beboerne må så huske også at bruge de lokale kræfter i det daglige.    sm

Orglet i Seem Kirke
Man er gerne tilbøjelig til at mene, at kirken i vor tid ser ud, som den al tid har set ud. Men sådan er det slet ikke. Den har for eksempel ikke været så velholdt med kalkning, som den nu er. Orglet er også et forholdsvis nyt stykke inventar. Forhandlingsprotokollen for Seem Sognekommune nævner første gang, at anskaffelse af et orgel kan komme på tale i 1907. Det var i forbindelse med, at Korneliussen, lærer i Høm gennem mange år, ønskede at fratræde, og når emebdet skulle slås op igen, ville sognerådet gerne kombinere lærerembedet med stillingen som organist. Menighedsrådet skulle selv anskaffe instrumentet, men sognerådet ville aflønne organisten med 150 kr årligt og om fornødent tillige en bælgtræder. Organisten var dog kun pligtig at spille på søn- og helligdage. Ønskede menigheden musik til bryllup eller begravelse, skulle de selv træffe aftale med organisten om betaling for tjenesten.     sm

Om hekse og djævle
Riber Ret havde ord for at have været særlig hård, - det er nok et spørgsmål, om det er sandt. Ribe er kendt for sine heksebrændinger, men forholdsvis er der næppe brændt flere af slagsen end i det øvrige land. Hvorledes det var i tiden forud for reformationen, véd vi ikke, da kun få historiske kilder fra tiden er bevaret. Efter reformationen tiltog skrækken for djævlen og heksene i næsten hysterisk grad, opildnet af bl.a. biskop Peter Palladius, født i Ribe, og en af hovedmændene i organiseringen af den lutherske kirke i Danmark. Han skrev bl. a. således: ”Troldkvinderne får nu deres rette Løn. De kunne nu ikke længere bare sig i dette Evangelii lyse Dag. De får nu en verdens Skam. Af Verden med dem! Det er og deres fortjente Løn. Man brændte jo lidt tilforn en Hob af dem udi Malmø, udi Køge og andetsteds; og høre vi til, at der sidder atter en Hob grebne i Malmø og skulle brændes. Udi Jylland og Smålandene er man på Jagt efter dem som Ulve, så der blev nu nylig også brændt på Als .. henved 52 Troldkvinder, den ene røber den anden, så at de følges ad hen til hiin Verden.”      (Efter Peder Palladii Visitatsbog)